Faner

19 november 2010

Lav flotte billed-mindmaps og præsentationer med Popplet

Online-værktøjet Popplet er et virkelig spændende, gratis redskab I kan lave flotte interaktive billed-mindmaps og præsentationer med, f.eks. til brug ved elev-fremlæggelser eller til at skabe et visuelt overblik over et nyt stof.














Klik på billedet for at få en bedre fornemmelse af hele brugerfladen eller se eksemplet i sin fulde form her.
Man kan indsætte lige så mange bobler man ønsker i sit mindmap (også kaldet en "Popplet"), og boblerne kan fyldes med tekst, billeder fra computeren, fra Flickr, Facebook, Google Maps og andre websteder. Det er f.eks. også muligt at indsætte videoklip fra Youtube, som kan afspilles ved klik på boblen, uden at man bevæger sig væk fra siden. 
Obs! Det er en god idé at starte med at finde alle de billeder I måske vil anvende i boblerne, og gemme dem i en mappe på computeren. På samme måde er det også smart at have åbne faner klar med de forskelligeYoutube-klip i evt. vil bruge i nogle af boblerne, så I nemt kan kopiere og indsætte webadresserne. 

Det er nødvendigt (og gratis) at oprette sig som bruger af sitet for at kunne dele sit arbejde med andre, da en færdig Popplet kun kan gemmes online, og findes igen hvis man har linket til den.
Enhver der opretter en Popplet kan via email sende andre et link til den, ligesom det også er muligt at invitere andre Popplet-brugere (f.eks. klassekammerater) til at være med til at lave en Popplet.
Især sidstnævnte synes jeg åbner op for nogle spændende samarbejds-muligheder for eleverne, og de vil også kunne arbejde med værktøjet hjemmefra, så snart de er oprettet som brugere.
I klasseværelser med elektroniske tavler vil Popplet være et genialt redskab hvis I skal lave et mindmap eller en brainstorm om et emne.
Værktøjet er utrolig nemt at anvende, men da brugerfladen er på engelsk har jeg lavet en dansk trin-for-trin-billedvejledning til Popplet, som I kan hente herfra. Lige til at printe ud eller downloade.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar