Faner

20 november 2010

Litebrite - byg billeder af farveprikker

Fig. 1

Fig. 2

Kan I huske i børnehaven... de der hvide plastikplader med huller, som man fyldte med farvede plastiksøm? Jeg kan ikke komme på hvad vi kaldte dem i min tid, og jeg ved ikke engang om de mon stadig eksisterer og bruges.... "derude i børneland"?!
Jeg kan bare huske aktiviteten som et både hyggeligt og svært tilfredsstillende nørkleri... især når man fik "hele pladen fuld".
Forleden faldt vi herhjemme tilfældigt over online-legetøjet Litebrite, som sendte mig durk tilbage i barndommen.
Fig. 1 viser den sorte "hul-plade" som man udfylder med farveprikker ved at vælge en farve og klikke på et hul i pladen. Med et tryk på højre musetast kan nårsomhelst veksles til automatisk udfyldning af den valgte farve i alle de huller man fører musen hen over, i stedet for kun at udfylde et hul ad gangen (smart til udfyldning af større områder).
Fig. 2 viser hvordan ens hulplade forvandles til et pixel-billede, hvis man vælger at benytte muligheden for at gemme sit billede i Litebrites online-galleri. I så fald skal man (i felterne til højre for pladen) give sit værk en titel, evt. tilføje en lille beskrivelse til værket + sit navn (evt. bare et fornavn eller kælenavn).

Idéer til brug af Litebrite i undervisningssammenhæng:
  • Lad eleverne kreere hver deres Litebrite-bud på et bestemt motiv (valgt af dig, eller af eleverne selv på skift) - med skærmprint-funktionen eller lign. "screendump"-værktøjer kan I efterflg. kopiere billederne, indsætte dem i programmet "Paint" og herfra gemme/udskrive billederne.
    Sæt billederne op ved siden af hinanden på en væg/tavle og diskuter ligheder/forskelle.
  • Brug værktøjet til at tydeliggøre begreber som "pixels" (Hvad gør hhv. runde og kantede former ved et billede? hvordan skabes en runding?)... eller "symmetri" (Sæt en lodret streg af prikker på midten, og lav to ens/spejlvendte motiver)
  • I kan prøve at lave flag, navneskilte, byer, "Gæt et dyr", selvportrætter eller "Se mit værelse".
  • På elektroniske tavler kan eleverne samarbejde om at lave et billede.
  • Brug siden som en hyggelig "afstresser" til elever som trænger til lidt ro/koncentration, eller evt. bare som en lille ekstraaktivitet til elever som måske er blevet hurtigt færdige med noget, og må vente på at andre bliver det før undervisningen kan fortsætte.
Fig. 3
Bemærk: I stedet for at klikke på farveprikkerne oppe i menuen for at skifte farve, har hver farve sin egen genvejstast på tastaturet (se fig. 3).


I finder websiden her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar