Faner

28 december 2010

Blipsnips - Et markeringsværktøj til at kigge på Youtube-videoer med


Med onlineværktøjet BlipSnips kan man indsætte tags med egne kommentarer på udvalgte steder i en Youtube-video. Det foregår enkelt ved at kopiere og indsætte Youtube-filmens Url-adresse i Blipsnips-værktøjet. Under afspilning af filmen i BlipSnips klikker man på knappen "tag it" hver gang man kommer til et sted, som man vil forsyne med en kommentar. Den færdig-taggede video gemmes herefter i Blipsnips, først ved et klik på knappen "Share", som giver dig mulighed for at redigere i dine kommentarer samt for at kopiere et link til din video, som du kan maile til andre eller embedde på din blog/hjemmeside, som i eksemplet ovenfor. Dernæst klikker du på "Save".
Man skal registrere sig som bruger af BlipSnips for at kunne gemme sine taggede videoer og dele dem med andre - det er nemt og gratis.
I en undervisningssammenhæng kan værktøjet være nyttigt til afmærkning af centrale steder i et handlingsforløb, da filmklippet kan afspilles fra de enkelte tags ved et klik på en af de sorte pile, som står ud for hvert tag - for at kunne bruge denne funktion skal filmen afspilles via linket til Blipsnip! Se Dumbo-klippet med BlipSnips her og prøv at klikke på de sorte tag-pile.
Skal I kigge på musikvideoer og  f.eks. undersøge hvornår og hvordan billedsiden understøtter/fremhæver tekstens indhold (eller måske passer dårligt til teksten) kan BlipSnips bruges til at markere netop de steder hvor I har fundet noget interessant.
I finder værktøjet her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar