Faner

11 december 2010

To små gule fisk bor i et akvarium på månen. Hver nat nyder de at kigge på himlens stjerner. En nat sker der det forfærdelige at alle himlens stjerner falder ned i havet. Den ene af de små fisk springer i vandet for at samle dem allesammen op igen.
I onlinespillet Starcatcher hjælper man den gule fisk med at samle  og kaste stjernerne op på himlen igen. Styr fisken ind i stjernerne ved at flytte musemarkøren roligt rundt i vandet. Hver gang din fisk rammer en stjerne kastes den op på himlen. Du skal samle 30 stjerner for at klare banen (se tælleren i øverste venstre hjørne).
Men pas på...., bliver din gule fisk ramt af en af havets fisk starter tælleren forfra!!
PS: Behøver jeg at fortælle at der selvfølgelig dukker flere og flere fisk op i havet, jo flere stjerner du får samlet?
Du finder spillet her - tryk på knappen "Free online play now" og vent et øjeblik mens spillet åbnes.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar